Lige nu på start.dk: Skift a-kasse | Tyverialarm | Sammenlign priser |
![]() |
| Start.dk | Shopping | Køb & Salg | Postkort | Rejser | Job | Ledige lejligheder | Download | Biler | Finans | Nyheder | Erotik |
05.06.2000
Ugen der gik - uge 21-22
Vi skruer op for blusset for at gøre estart.dk til en endnu bedre guide for dig, der gerne vil vide mere om ehandel, og for at markere det har vi givet estart.dk et helt nyt og - synes vi - overskueligt design, der giver plads til mere indhold.
På estart.dk vil du nu kunne se profiler af alle de danske webbutikker, som vi medtager i vores shopguide. Dermed bliver det meget lettere for dig at vurdere, om butikken har de varer og den service, som du har brug for.
Samtidig har vi valgt at medtage udvalgte, internationale butikker, så du kan søge her, hvis du ikke kan finde et produkt i de danske butikker. Du får faktisk adgang til at søge i hele 62.000 internationale webshops, så du virkelig kan udnytte, at Internettet er globalt.
Vi vil også bringe dig flere anmeldelser af butikker, hvor vi gennemgår hele processen fra oplevelsen i webbutikken, over bestillingsprocedurer, kundeservice og eventuel returnering. Dermed ved du noget mere om, hvad du kan forvente, når du handler i en af det stigende antal af webshops i Danmark.
Sikkerheden på Internet er noget, som danskere går højt op i, og derfor har vi udvidet vores dækning om emnet. Over de næste par uger vil du kunne følge med i vores tema om sikkerhed på Internet, hvor vi går eksperterne på klingen for at få at vide, hvad der sker på området. I det hele taget vil der være en del flere nyheder her på siten, hvor vi som sædvanlig tager forbrugerbrillerne på og spørger: "hvad kan vi bruge det her til?"
Snart vil der også være flere nyhedsbreve her fra estart.dk, som sætter fokus på forbrugeremner af forskellig karakter. Så hold øje med din indboks, for nu sker der noget!
Sidst, men ikke mindst skal vi påpege, at estart.dk ikke står alene på nettet længere. Siten er nemlig blevet en del af netværket iGuide.dk, hvor du også kan finde siten teleStart - den mest omfattende guide til telekommunikation på nettet. Her kan du finde info om de allernyeste telefoner, nye services og WAP og sende SMS-beskeder til dine venner og forretningsforbindelser - helt gratis. Så surf ind på teleStart.dk og se de mange muligheder.
Men vi har jo ikke helt glemt dagens artikel, og her kan du møde Jimmi, Susanne og en masse andre to- og firbenede personligheder. Dyrehandelen Birdies er nemlig blevet et populært mål for både voksne og børne-surfere.
God fornøjelse!
Rikke Sternberg
Redaktør